Af: Cornelia Munch Moesgaard, Helena Porsborg & Emilia Heiselberg
Præventionens Pris
24 procent af danske kvinder i den fødedygtige alder er dagligt på hormonprævention. For nogle er det en frihed, for andre en byrde – og for flere en løsning, de aldrig har stillet spørgsmålstegn ved. Men hvad sker der, når vi begynder at gøre netop dét?
I denne podcastserie følger vi Simone Lindvall, der i over et årti tog p-piller, uden at ane, at de kunne være roden til hendes vedvarende mistrivsel. Vi dykker ned i den manglende forskning og de sundhedsmæssige dilemmaer, der omgiver hormonprævention. Vi taler med læger og forskere, der stiller skarpt på det sundhedssystem, der både ordinerer og forsvarer hormonprævention – men også bliver mødt af en voksende skepsis.
Hvor står vi i dag? Har vi reelt et valg? Er hormonprævention en mulighed eller en præmis, kvinder er nødt til at acceptere? Og hvad bringer fremtiden – en revolution eller blot små skridt mod bedre alternativer?
Afsnit 1: Genfødsel
Simone Lindvalls ungdom var præget af nedtrykthed og mistrivsel. I mange år tænker hun, at det nok bare er sådan, hun er. Indtil hun som 27-årig finder ud af, at netop disse symptomer er mulige bivirkninger af p-piller. Piller, hun har taget troligt, siden hun var 15 år.
En forårsdag for fem år siden valgte Simone at tage sin sidste p-pille. En beslutning, der blev definerende for det, hun beskriver som hendes genfødsel ind i en verden, som hun pludselig oplevede som værende farverig, positiv og fuld af følelser.
Andelen af danske kvinder, der tager p-piller, har været støt faldende de sidste 10 år – faktisk næsten halveret. Er der et igangværende opgør med hormonprævention?
I 12 år tog Simone Lindvall en lille pille, der skulle forhindre, at hun blev gravid. En forårsdag for fem år siden valgte Simone at tage sin sidste p-pille. En beslutning, der blev definerende for det, hun beskriver som hendes genfødsel ind i en verden, som hun pludselig oplevede som værende farverig, positiv og fuld af følelser.
Men hvordan håndterer man følelser, man aldrig har oplevet i en sådan grad som 27-årig, når en østrogen-tåge har sat en dæmper på, siden man var 15? Har systemet fejlet i ordineringen af prævention til en ung pige, der ikke var seksuelt aktiv endnu, uden at tjekke op på hendes tilstand? Hvem passer på Simone i et samfund, hvor en recept på p-piller er præget af en naturlighed, der står i kontrast til Simones oplevelser med bivirkningerne?
Afsnit 2: Hvem passer på Simone?
Simone Lindvall føler sig svigtet af det sundhedssystem, der skulle passe på hende. Hun er utilfreds med den vejledning, hun har fået – eller måske i højere grad har manglet. Vi dykker ned i Simones historie om p-piller som symptombehandling for kosmetiske gener. Er det overhovedet forsvarligt at give p-piller til teenagepiger, fordi de er utilfredse med deres krop?
Vi taler med gynækologisk overlæge Anette Tønnes Pedersen, der mener, at ansvaret for valget om den rette prævention er delt mellem lægen og patienten. Men samtidig ser hun delvist opgøret med hormonprævention som værende båret af irrationel frygt og foranlediget af misinformation på sociale medier.
Hvordan sikrer man, som ung kvinde, at man får den bedst mulige præventionsvejledning? Hvordan skal man kunne navigere rundt i det store informationshav med kontraherende oplysninger? Hvad skal man stole på? Og kan ansvaret overhovedet lægges på den enkelte kvinde?
Simone mener ikke, at systemet har passet godt nok på hende. Men hvem passer på Simone, når systemet ikke gør?
Afsnit 3: Hvor langt er vi fra den ideelle præventionsform?
P-pillerne kom til Danmark i 1966, og den første hormonspiral kom på markedet i 1993. Dog er begge typer af hormonprævention forbundet med en lang række bivirkninger og risici. Alligevel er det præparater, som millioner af kvinder benytter dagligt på verdensplan. Så hvorfor er vi ikke nået længere, når det kommer til at finde den ideelle præventionsform?
Den skærpede opmærksomhed på hormonprævention i medierne har givet incitament for beslutningstagere på forskningsområdet til at tage små skridt for at forbedre forskningsvilkårene på området.
I dette afsnit taler vi med forsker i bibliometri, Jens Peter Andersen, som giver sit perspektiv på den underrepræsentation, vi ser i forskningen af kvindesygdomme. Dertil spørger vi Anette Tønnes Pedersen, om præventionsmulighederne er tilfredsstillende, som de er i dag, og om forskningen er tilstrækkelig på området.
Men hvor langt er vi egentlig fra en revolution inden for prævention? Og hvilke løsninger kan vi forvente i fremtiden?
I serien er der blevet brugt lydklip fra TikTok, og fakta fra Sex & Samfund, Sundhedsdatastyrelsens database og Megafon.